Hvordan afgør en revisor, hvilke fejl der er så betydningsfulde, at de kan påvirke brugernes beslutninger? Og hvordan sikres det, at revisionen fokuserer på de områder, hvor risikoen er størst?
Svaret findes i ISA 320 – Væsentlighed i planlægning og udførelse af revisionen. Standarden er en af hjørnestenene i revisionsprocessen og danner grundlaget for mange af de faglige vurderinger, som revisor foretager gennem hele revisionen.
Væsentlighed handler nemlig ikke kun om tal. Det handler om at forstå, hvilke forhold der kan påvirke regnskabsbrugernes tillid til regnskabet, og hvordan revisionsindsatsen målrettes dér, hvor den skaber størst værdi.
Hvad er ISA 320?
ISA 320 beskriver revisors ansvar for at anvende væsentlighed ved planlægning og udførelse af revisionen.
Standarden anerkender en grundlæggende realitet: Det er hverken praktisk muligt eller nødvendigt at kontrollere hver eneste postering i et regnskab. I stedet skal revisor fokusere på de fejl og mangler, som med rimelighed kan forventes at påvirke brugernes økonomiske beslutninger.
Formålet med væsentlighed er derfor at sikre, at revisionen koncentreres om de forhold, der har reel betydning for regnskabets troværdighed.
Hvad betyder væsentlighed?
En fejl eller udeladelse anses for væsentlig, hvis den enten alene eller sammen med andre fejl med rimelighed kan forventes at påvirke de beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på baggrund af regnskabet.
Det betyder, at væsentlighed ikke kun er et spørgsmål om størrelse.
En mindre fejl kan i visse situationer være væsentlig, hvis den vedrører et særligt følsomt område, ændrer et nøgletal eller påvirker ledelsens aflønning eller lånebetingelser.
Væsentlighed har derfor både en kvantitativ og en kvalitativ dimension.
Væsentlighed fastsættes allerede i planlægningen
Et af de første skridt i enhver revision er fastsættelsen af et væsentlighedsniveau.
Revisor tager normalt udgangspunkt i relevante benchmarktal såsom:
- Resultat før skat
- Omsætning
- Egenkapital
- Aktiver
- Bruttofortjeneste
Valget afhænger af virksomhedens karakter, branche og de forhold, som regnskabsbrugerne typisk fokuserer på.
En investortung virksomhed vil eksempelvis ofte have fokus på indtjening, mens en kapitalintensiv virksomhed kan være mere præget af balanceposter og egenkapital.
Det afgørende er, at benchmark og procentsatser afspejler brugernes informationsbehov.
Performancevæsentlighed: En sikkerhedsmargin i revisionen
ISA 320 introducerer også begrebet performancevæsentlighed.
Performancevæsentlighed fastsættes til et niveau, der ligger under den overordnede væsentlighed for regnskabet som helhed.
Formålet er at reducere risikoen for, at summen af uopdagede og ikke-korrigerede fejl overstiger den samlede væsentlighed.
Man kan betragte performancevæsentlighed som en revisionsmæssig sikkerhedsmargin.
Hvis den samlede væsentlighed eksempelvis fastsættes til 10 mio. kr., kan performancevæsentligheden måske fastsættes til 7 mio. kr. for at skabe plads til eventuelle fejl, som ikke identificeres under revisionen.
Der er ikke fastsat konkrete procentsatser i standarden. Det er en professionel vurdering, som afhænger af virksomhedens risikoprofil og revisors erfaring.
Væsentlighed påvirker hele revisionen
Mange forbinder væsentlighed med planlægningen, men i praksis har begrebet betydning gennem hele revisionsprocessen.
Identifikation af risici
Væsentlighed har direkte indflydelse på revisors risikovurdering.
Jo større risikoen for væsentlige fejl er, desto mere omfattende revisionshandlinger vil typisk være nødvendige.
Revisor anvender væsentlighed til at afgøre, hvilke områder der kræver størst opmærksomhed, og hvor der skal indhentes mest revisionsbevis.
Udvælgelse af stikprøver
Ved stikprøvekontrol spiller væsentlighed en central rolle.
Lavere væsentlighed betyder ofte større stikprøver og mere omfattende revision, mens højere væsentlighed i visse tilfælde kan reducere omfanget af test.
Dermed fungerer væsentlighed som et praktisk styringsværktøj i udførelsen af revisionen.
Evaluering af fejl
Når revisionen nærmer sig sin afslutning, vurderes alle identificerede fejl samlet.
Her skal revisor ikke alene se på fejlene enkeltvis, men også vurdere deres samlede effekt.
Mange mindre fejl kan tilsammen blive væsentlige. Netop derfor hænger ISA 320 tæt sammen med ISA 450 om vurdering af identificerede fejlinformationer.
Et praktisk eksempel
Forestil dig en virksomhed med et resultat før skat på 100 mio. kr.
Revisor vurderer, at et passende væsentlighedsniveau er 5 mio. kr.
Under revisionen identificeres følgende fejl:
- Fejl i lageropgørelsen: 1,5 mio. kr.
- Fejl i periodiseringer: 1,2 mio. kr.
- Fejl i hensatte forpligtelser: 1,0 mio. kr.
- Fejl i omsætningsregistreringen: 1,4 mio. kr.
Hver fejl ligger isoleret set under væsentlighedsgrænsen.
Sammenlagt udgør fejlene imidlertid 5,1 mio. kr. og overstiger dermed den fastsatte væsentlighed.
I den situation skal revisor vurdere behovet for korrektioner og konsekvenserne for revisionskonklusionen.
Eksemplet illustrerer, hvorfor væsentlighed aldrig kan vurderes isoleret. Den samlede effekt er mindst lige så vigtig som de enkelte fejl.
Væsentlighed er ikke statisk
ISA 320 understreger også, at væsentlighed ikke nødvendigvis er konstant gennem revisionen.
Hvis revisor undervejs får ny information om virksomheden, kan det blive nødvendigt at revurdere de oprindelige niveauer.
Det kan eksempelvis være tilfældet hvis:
- Virksomhedens resultat udvikler sig markant anderledes end forventet.
- Der opstår væsentlige transaktioner sent på året.
- Nye risici identificeres under revisionen.
- Regnskabsbrugernes informationsbehov ændrer sig.
En løbende revurdering sikrer, at væsentligheden fortsat afspejler den aktuelle situation.
Betydningen i koncernrevisioner
I koncernrevisioner får ISA 320 en særlig dimension.
Her danner den samlede koncernvæsentlighed grundlag for fastsættelse af komponentvæsentligheder i datterselskaber og andre enheder.
Samtidig spiller standarden en afgørende rolle i håndteringen af aggregeringsrisiko, altså risikoen for, at flere mindre fejl i forskellige komponenter tilsammen bliver væsentlige for koncernregnskabet.
Derfor er ISA 320 tæt forbundet med kravene i ISA 600 om revision af koncernregnskaber.
Dokumentation er en central del af standarden
Revisor skal dokumentere:
- Det overordnede væsentlighedsniveau.
- Performancevæsentlighed.
- Eventuelle særlige væsentlighedsgrænser for specifikke regnskabsposter.
- Ændringer i væsentlighedsvurderingen under revisionen.
- De faglige overvejelser bag fastsættelsen.
Dokumentationen er vigtig, fordi den viser, hvordan revisor har tilrettelagt revisionen og sikret, at indsatsen er proportional med de identificerede risici.
Væsentlighed er mere end en beregning
Det kan være fristende at opfatte ISA 320 som en standard om procentsatser og regneark.
Men i virkeligheden handler standarden om professionel dømmekraft.
To virksomheder med samme omsætning kan have vidt forskellige væsentlighedsniveauer afhængigt af deres risici, ejerstruktur, finansiering og interessenter.
Derfor er væsentlighed ikke en matematisk øvelse, men en af revisors vigtigste faglige vurderinger. Det er her, erfaring, branchekendskab og forståelse for regnskabsbrugernes behov mødes.
Kort fortalt
ISA 320 fastlægger principperne for, hvordan revisor anvender væsentlighed ved planlægning og udførelse af revisionen.
Standarden sikrer, at revisionen fokuserer på de forhold, som kan have reel betydning for regnskabsbrugernes beslutninger. Samtidig skaber den grundlaget for risikovurdering, revisionshandlinger, stikprøveudvælgelse og evaluering af fejl.
Væsentlighed er derfor langt mere end et tal i revisionsfilen. Det er det kompas, der hjælper revisor med at navigere gennem hele revisionen og levere en revision, der skaber tillid til regnskabet.
Relevante revisionsstandarder
- ISA 320 – Væsentlighed i planlægning og udførelse af revisionen
- ISA 450 – Vurdering af identificerede fejlinformationer under revisionen
- ISA 315 – Identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation
- ISA 330 – Revisors handlinger som reaktion på vurderede risici
- ISA 600 – Særlige overvejelser ved revision af koncernregnskaber
