Når revisorer taler om ISA 315, ISA 600 eller ISA 240, kan det for udenforstående lyde som en samling tekniske forkortelser. Men bag de tre bogstaver gemmer sig noget af det vigtigste fundament for moderne revision.
ISA-standarderne er nemlig de fælles internationale spilleregler, som skal sikre, at revision udføres med høj kvalitet, ensartethed og troværdighed, uanset hvor i verden den gennemføres.
Hvis du arbejder med regnskab, revision, governance eller ledelse, er det derfor værd at have en grundlæggende forståelse af, hvad en ISA er, og hvorfor disse standarder spiller så central en rolle i den finansielle rapportering.
Hvad betyder ISA?
ISA står for International Standards on Auditing.
Det er de internationale revisionsstandarder, der beskriver, hvordan en revision af et regnskab skal planlægges, udføres og dokumenteres.
Standarderne udarbejdes af International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB), som er et uafhængigt internationalt standardudstedende organ.
Formålet er at skabe en fælles global referenceramme for revision, så brugere af regnskaber kan have tillid til, at revisioner udføres efter anerkendte faglige principper.
Hvorfor findes ISA-standarderne?
Revision handler grundlæggende om tillid.
Investorer, banker, myndigheder, bestyrelser og andre interessenter skal kunne stole på, at et regnskab giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation.
For at skabe denne tillid er det nødvendigt, at revisioner udføres efter ensartede og dokumenterede standarder.
ISA-standarderne sikrer blandt andet, at:
- Revisor arbejder systematisk og risikobaseret.
- Væsentlige risici identificeres og vurderes.
- Der indhentes tilstrækkeligt revisionsbevis.
- Revisionen dokumenteres korrekt.
- Revisionskonklusioner bygger på ensartede principper.
Uden et fælles regelsæt ville kvaliteten af revisioner variere betydeligt fra virksomhed til virksomhed og fra land til land.
Hvordan anvendes ISA i Danmark?
I Danmark anvendes de internationale revisionsstandarder som en integreret del af revisionsarbejdet.
For statsautoriserede og registrerede revisorer udgør ISA-standarderne det faglige grundlag for revision af årsregnskaber og koncernregnskaber.
Når en revisor afgiver en revisionspåtegning på et regnskab, er arbejdet typisk udført i overensstemmelse med ISA-standarderne og den gældende danske regulering.
ISA-standarderne er derfor ikke blot vejledende anbefalinger. De er en central del af den professionelle praksis.
Hvordan er ISA-standarderne opbygget?
ISA-serien består af en række standarder, som tilsammen dækker hele revisionsprocessen.
Fra den første planlægning til den afsluttende revisionspåtegning.
Hver standard fokuserer på et bestemt område af revisionen og beskriver:
- Revisors ansvar.
- Krav til udførelsen.
- Dokumentationskrav.
- Formålet med arbejdet.
Tilsammen udgør standarderne en sammenhængende metodik for revision.
De vigtigste ISA-standarder
Selvom der findes mange ISA-standarder, er nogle særligt centrale i næsten enhver revision.
ISA 200 – Revisionens overordnede formål
ISA 200 fastlægger de grundlæggende principper for revision og beskriver revisors overordnede ansvar.
Det er ofte her, forståelsen af revisionsbegrebet begynder.
ISA 240 – Besvigelser
ISA 240 omhandler revisors ansvar for at identificere og håndtere risikoen for væsentlige fejlinformationer som følge af besvigelser.
Standarden understreger betydningen af professionel skepsis gennem hele revisionen.
ISA 315 – Risikovurdering
ISA 315 beskriver, hvordan revisor skal identificere og vurdere risici for væsentlig fejlinformation.
Denne standard danner fundamentet for den risikobaserede revision.
ISA 320 – Væsentlighed
ISA 320 fastlægger principperne for fastsættelse af væsentlighed.
Standarden hjælper revisor med at fokusere revisionsindsatsen på de forhold, der er vigtigst for regnskabsbrugerne.
ISA 330 – Reaktion på risici
ISA 330 beskriver de revisionshandlinger, revisor skal udføre som reaktion på de identificerede risici.
Hvor ISA 315 fortæller, hvor risikoen er, fortæller ISA 330, hvordan risikoen skal håndteres.
ISA 450 – Identificerede fejlinformationer
ISA 450 regulerer, hvordan fejl og afvigelser skal vurderes gennem revisionen og ved dens afslutning.
ISA 600 – Koncernrevision
ISA 600 regulerer revision af koncernregnskaber og samarbejdet mellem koncernrevisor og komponentrevisorer.
Standarden har fået stigende betydning i takt med, at virksomheder bliver mere internationale og komplekse.
ISA-standarderne hænger tæt sammen
En af de største styrker ved ISA-systemet er, at standarderne er udviklet til at fungere som en samlet helhed.
En forenklet revisionsproces kan illustreres sådan:
- Revisor opnår forståelse af virksomheden (ISA 315)
- Revisor vurderer, hvad der er væsentligt (ISA 320)
- Revisor identificerer besvigelsesrisici (ISA 240)
- Revisor planlægger og udfører handlinger (ISA 330)
- Revisor vurderer identificerede fejl (ISA 450)
- Eventuelle koncernmæssige forhold håndteres (ISA 600)
- Revisor afgiver sin konklusion i revisionspåtegningen.
Der er derfor en tydelig rød tråd gennem standarderne.
Er ISA-standarderne kun relevante for revisorer?
Absolut ikke.
Selvom standarderne primært er skrevet til revisorer, har mange andre faggrupper glæde af at forstå dem.
Eksempelvis:
- Økonomidirektører.
- Regnskabschefer.
- CFO’er.
- Bestyrelsesmedlemmer.
- Audit Committees.
- Compliance-ansvarlige.
- Investorer.
Jo bedre forståelse ledelsen har for revisionsstandarderne, desto lettere bliver samarbejdet med revisor og desto større forståelse opnås for de krav, der stilles til regnskabsrapporteringen.
Hvorfor opdateres ISA-standarderne løbende?
Verden ændrer sig.
Virksomheder bliver mere digitale, globale og komplekse.
Der opstår nye former for risici, herunder:
- Cybertrusler.
- Automatiserede processer.
- Kunstig intelligens.
- Komplekse finansielle instrumenter.
- Globale forsyningskæder.
For at sikre fortsat relevans opdateres ISA-standarderne derfor løbende.
De moderne standarder har blandt andet fået betydeligt større fokus på:
- IT-risici.
- Datadrevne processer.
- Professionel skepsis.
- Governance.
- Kvalitetsstyring.
ISA er grundlaget for tillid
Når alt kommer til alt, handler ISA-standarderne om én ting:
- Tillid.
- Tillid til regnskaber.
- Tillid til den finansielle rapportering.
- Og tillid til, at revisors konklusion bygger på et grundigt, dokumenteret og professionelt arbejde.
For virksomheder betyder det større troværdighed over for investorer, banker og andre interessenter. For samfundet som helhed bidrager det til velfungerende kapitalmarkeder og et stærkere erhvervsliv.
Kort fortalt
En ISA er en International Standard on Auditing og udgør en del af de internationale revisionsstandarder, som anvendes ved revision af regnskaber.
Standarderne fastlægger, hvordan revisor skal planlægge, udføre og dokumentere sit arbejde, så revisionen gennemføres med høj kvalitet og ensartethed.
ISA-standarderne er derfor fundamentet for moderne revision og en afgørende forudsætning for tilliden til regnskaber og finansiel rapportering verden over.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad står ISA for?
ISA står for International Standards on Auditing og er de internationale revisionsstandarder.
Hvem udarbejder ISA-standarderne?
Standarderne udarbejdes af International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB).
Er ISA-standarderne obligatoriske?
I mange lande, herunder Danmark, udgør ISA-standarderne det centrale faglige grundlag for lovpligtig revision.
Hvilken ISA-standard er vigtigst?
Der findes ikke én vigtigste standard. ISA 200, 240, 315, 320, 330, 450 og 600 udgør dog nogle af de mest centrale standarder i revisionsprocessen.
