Revisorforordningen er EU’s fælles regelsæt for lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden (PIE-virksomheder), som fx børsnoterede selskaber, banker og forsikringsselskaber. Den officielle titel er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014, og den gælder direkte i alle medlemslande, herunder Danmark.
Sidens indhold
Formål med revisorforordningen
- Styrke tilliden til årsregnskaber i virksomheder af offentlig interesse.
- Forbedre gennemsigtighed på revisionsmarkedet.
- Sikre revisors uafhængighed og reducere interessekonflikter.
- Øge kvaliteten af lovpligtig revision og styrke tilsynet med revisorer.
Hovedpunkter i forordningen
- Begrænsning af ikke-revisionsydelser
Revisorer, der udfører lovpligtig revision for PIE-virksomheder, må ikke levere en række rådgivningsydelser (fx skatterådgivning, juridisk rådgivning, udarbejdelse af regnskaber) til samme virksomhed. - Honorarloft for andre ydelser
Hvis revisor leverer tilladte ikke-revisionsydelser, må honoraret ikke overstige 70 % af gennemsnittet af revisionshonoraret for de seneste tre år. - Rotationskrav
PIE-virksomheder skal skifte revisionsfirma efter maksimalt 10 år (med mulighed for forlængelse til 20 år ved udbud). - Revisionsudvalg
Virksomheder af offentlig interesse skal have et revisionsudvalg, der bl.a. godkender valg af revisor og overvåger revisors uafhængighed. - Tilsyn og kvalitetskontrol
Forordningen fastlægger krav til offentligt tilsyn og kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder, herunder hyppigere kontrol af PIE-revisorer.
Dansk implementering
Selvom forordningen gælder direkte, har Danmark indarbejdet visse optioner i Revisorloven (lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder). Det betyder bl.a.:
- Regler om revisionsudvalg i PIE-virksomheder.
- Krav til revisors orientering om kvalitetskontrol og kendelser.
- Supplerende bestemmelser om uafhængighed og tilsyn.
Hvorfor er den vigtig?
Revisorforordningen sikrer, at revision af store og systemisk vigtige virksomheder udføres med høj kvalitet og uafhængighed. Det beskytter investorer, kreditorer og offentligheden mod regnskabssvigt og styrker tilliden til kapitalmarkederne.
