Folkeskole

Evaluering og Taksonomier

Evaluering og Taksonomier Husk der er altid mere hjælp at hente på www.hhxopgaver.dk Evaluering   Hvad er evaluering? Begrebet evaluering bruges i talrige sammenhæng…

03. oktober 2014 · 16 min. læsning

Evaluering og Taksonomier

Husk der er altid mere hjælp at hente på www.hhxopgaver.dk

Evaluering

 

Hvad er evaluering?

Begrebet evaluering bruges i talrige sammenhæng og defineres derfor forskelligt. Hverdagsagtigt bliver det brugt om det, vi alle gør, når vi tænker over, hvad vi lige gjorde og vurderer, om det var godt eller dårligt. At evaluere betyder således, at man standser op og vurdere sine gøremål og resultater i forhold til indhold, mål og metoder.

 

I forhold til Gyldendals studiebog af Steen og Hanne Beck, 4. oplag 2008 kan man evt. komme ind på:

 

Hvad er evaluering i skolen?

Evaluering i skolen har traditionelt været knyttet til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i form af opgaver, afsluttende prøver og karakterer. Evaluering har i den sammenhæng haft og har fortsat en kontrolfunktion i forhold til den enkelte og skolen. Får den enkelte noget ud af sin skolegang, og løser skolen sin samfundsmæssige opgave fornuftigt?

I skolen knytter sig der også en løbende evaluering til undervisningen ofte i form af elevernes umiddelbare tilbagemeldinger (det er svært, let, kedeligt, sjovt osv.) samt lærernes overvejelser over, hvordan undervisningen tilrettelægges bedst muligt, så eleverne får størst muligt udbytte.

Derudover knytter evalueringsbegrebet sig således til de pædagogiske processer. Evalueringens rolle bliver her at tydeliggøre undervisningens og læreprocessernes effekt med henblik på at kunne tolke og vurdere nytten af de pædagogiske processer.

Formål med evaluering i skolen?

De mange mulige formål med evaluering i undervisningen og skolen skal bestemmes i forhold til den konkrete evaluering. Nedenstående liste er eksempler på formål med evaluering:

På elev-niveau kunne det være:

Eksamen i studieområde del 2 er således en eksamen i at reflektere over og vurdere sig selv (egen praksis) i forhold til, hvordan du lærer et fagligt stof og vurdere din egen indsats i forhold til opfyldelse af mål, indhold og anvendte metoder og arbejdsformer.

 

Hvordan eleven vurderer sig selv?

 

Når du evaluerer dig selv, bliver du således bedre til at vurdere dig selv i forhold til dine egne forudsætninger i relation til kompetencer og kvalifikationer.

 

I forhold til de opgaver, du blev stillet kan du eksempelvis stille følgende spørgsmål:

 

Hvad er læring?

Der findes mange forskellige opfattelser af hvad læring er.

 

Hvad forstår du ved læring?

 

  1. Læring som forøgelse af viden
  2. Læring som genkaldelse af information (memorering)
  3. Læring som tilegnelse af fakta, fremgangsmåder med mere, som kan bevares og /eller anvendes i praksis.
  4. Læring som abstraktion af mening (omformning af info og ideer ved at vi uddrager selve meningen eller budskabet)
  5. Læring som en tolkningsproces med henblik på forståelse af virkeligheden (Læring som forståelse)

 

En nutidig fortolkning af læringsbegrebet er udarbejdet af danskeren Knud Illeris. Han siger, idet man ikke kan forvente at alle er lige parate og alle kan forbedre deres kompetence må man antage at læring i er en proces og ikke blot en opnået kundskab. Hvis man betragter læring som en proces, så resulterer det på mange måder også i adfærds-, værdi- og holdningsændringer m.m.

 

Derfor ser man i de seneste årtier i langt højere grad iagttaget læringsbegrebet i forhold til,

 

hvordan der læres,

 

og at læring altid finder sted inden i en selv via en proces – udvikling, som er mere end at lære noget idet det nemlig også er en dannelsesproces i modsætning til tidligere hvor man så på læring som det som blev lært via eksempelvis indprentning og passiv påfyldning,

 

Konkret har konsekvenser heraf bl.a. været, at vi nu taler om livslang læring, om ansvar for egen læring og om pædagogiske læreplaner og bruger begreber som at lære at lære.. Ifølge Knud Illeris er læring derfor en samspilsproces, hvor man via indhold skaber en drivkraft i et samspilsproces med en erkendelsesproces til følge.

 

Læring ifølge Illeris er således en subjektiv proces, der præges af den lærendes forforståelser, forventninger, perspektiver og interesser, og han påpeger at læringssituationen har indflydelse på læringens proces og resultat, og man må ikke undervurdere betydningen af den lærendes egen motivation. Den lærende opbygger selv sine videns- og forståelsesmønstre ud fra sine erfaringer. I forskningen af læring er der af samme grund et øget fokus på den lærendes bearbejdninger af impulser (konstruktion/refleksion). I forhold til Illeris’ nye læringsforståelse foregår læring derfor i et samspil med andre og er således en social proces.

 

På baggrund heraf kan man tillade sig at betragte uddannelse som en tilegnelsesproces, hvor den lærende/eleven via forskellige læringsformer og læringsprocesser tilegner sig forskellige kompetencer: fagligt, pædagogisk og metodisk. Læring i forskellige kontekster. Læring igennem forskellige erkendelses og udtryksformer (æstetik).

 

 

 

 

Blooms taksonomier.

Amerikaneren Benjamin Bloom har forsøgt at inddele forskellige indlæringslag i sin kognitive taksonomi – et såkaldt hierarkisk klassifikationssystem af indlæringsmål – herunder en forenklet udgave:

 

Viden (viden om kendsgerninger, metoder og principper ) (Eks. Verber, formler, politiske definitioner)

Forståelse (forstå meningen af en matematisk graf, princippet i et fysikforsøg, hvad der vil ske i en novelle)

Håndtere (kunne overføre teori til praksis) (Nogle gange er kundskaberne forankret i intellektuelle processer og kommer til udtryk gennem vores sprog – man ved noget.) (Andre gange kræver man, at kundskaberne kommer det til udtryk igennem praktisk handling – man skal kunne gøre noget.)

Analysere (kunne beskrive forhold mellem elementer og gøre rede for deres principper)

Syntese – sammenhæng (kunne udarbejde et forslag til en fremgangsmåde og udlede relationer)

Vurdere – egen stillingtagen. (at kunne perspektivere)

 

Blooms taksonomi er også faderen til vores karakterskala. I hvert fald er 13-trins og 7 trinsskalaen baseret på disse taksonomier.

 

I enhver opgave som I udarbejder, er I blevet målt på mindst ét af ovenstående taksonomier – måske

alle. Det vil sige bag hver opgave har der været en læringsteori baseret på forskellige læringsprocesser. Prøv selv at kigge på konkrete opgaveformuleringer og placer dem i taksonomierne.

 

Der findes i forhold til neuropædagogikken – egentlig hjernens funktion under læreprocesser – fem former for tænkning af højere orden, som er særligt frugtbare, når det drejer sig om præstationer i skolen, og de kan i forbindelse med din eksamen være vigtige at stifte bekendtskab med. Dels fordi forskellige opgaver stiller varierende krav til disse former for tænkning, og dels fordi man således i højere grad vil have et grundlag, hvorpå man forstå at vurdere ens egne styrker og svagheder. De fem former for tænkning drejer sig om følgende:

 

1) tænkning i begreber (det er vigtigt, når man sammenholder socialisme med kommunisme),

2) problemløsning (anvendes, når man skal regne ud, hvordan konflikten i Gaza skal løses, eller en hver form for matematisk problemstilling). Problemstillinger kan være mere eller mindre komplekse.

3) kritisk tænkning (mobiliseres, når man skal finde ud af, om man f.eks. går ind for dyreforsøg),

4) regeltænkning (når man skal lave et udsagnsord om fra nutid til fremtid, eller udregne et areal af en pyramide)

5) kreativ tænkning (som aktiveres og trænes, når man selv skal lave en reklame, skrive en novelle eller et digt, finde nye områder/emner som kunne have nye perspektiver.)

 

Så når du skal evaluere dig selv, kunne du måske finde grunden til evt. dårlige opgaver ved at reflektere over dine egne evner og brug af disse inden for de ovennævnte 5 former for tænkning.

 

Begreber – viden

Der er eksempelvis begreber overalt. I matematik er der ligninger og brøkregning. I dansk begreber som ironi og tragikomik. I biologi begreber som osmose og ’survival of the fittest’ og sådan kunne man blive ved for hvert fag. Begreber gør tænkning langt mindre anstrengende, men har man ikke fået fat i begreberne for de enkelte fag, kan det betyde, at man føler sig overvældet, når stoffet bliver mere og mere komplekst og involverer nye begreber, som måske i nogen grad er baseret på tidligere anvendte.

 

Problemløsning

Problemløsning er en systematisk, logisk, planlagt trin-for-trin proces. Den er det stik modsatte af at gøre det første, der falder én ind. Den repræsenterer god dømmekraft, velbegrundet beslutningsstrategi og brug af logisk tænkning. God problemløsning foregår ofte med følgende faser:

 

 

 

Kritisk tænkning

Når man skal forholde sig kritisk til noget, bliver man både bedt om at forholde sig til nogle givne fakta, men også at kunne agere som en detektiv – afdække og beskrive hensigter, motiver, synspunkter – og på baggrund heraf spørge sig selv: hvad tænker jeg om det? Hvad er min mening og synspunkt om dette? Er der fejl i fakta og kilder og eventuelle forkerte påstande. Dette kan du eksempelvis blive bedt om, når du skal vurdere et produkt. For at opnå tilstrækkeligt bevismateriale kræver kritisk tænkning eller sagt med Blooms taksonomier begreber, at du kan vurdere og syntetisere? Og måske kræver en ordentlig vurdering at du søger hjælp ’udefra’ via lærere, forældre, eksperter, web-sider, bibliotek etc. Dernæst kræver kritisk tænkning at du afvejer dit bevismateriale og er i stand til at kommunikere det videre. Kritisk tænkning anvendes i allerhøjeste grad også, når du spørger dig selv, om de kompetencer/det materiale etc., som du har p.t., er tilstrækkeligt, for at du kan løse en opgave, om det du har lært overhovedet er relevant for det, du eventuelt vil med en uddannelse senere i dit liv.

 

Så når du i teknologi skal lave en miljøvurdering eller i engelsk skal lave en boganmeldelse, så bliver du bedt om at forholde dig til din evne til at tænke kritisk. Får du ikke en god karakter i en sådan opgave, kunne det skyldes, at du ikke har været god nok til at stille kritiske spørgsmål, at du ikke har afvejet dit bevismateriale godt nok, eller at du ikke har været god nok til at kommunikere dine vurderinger og synspunkter videre. Derfor hænger kritisk tænkning også i allerhøjeste grad sammen med evnen til at kunne analysere og argumentere. En evne som i allerhøjeste grad anvendes i alle fag.

 

 

 

Regelstyret tænkning

Gymnasiet er fyldt med regler. Der er regler for, hvad der er korrekt kommasætning. Der er regler for, hvordan man laver en god problemformulering. Der er regler for, hvilke kemiske stoffer, du må blande i kemi, o.s.v. At kunne sine regler, kræver viden. Det er en af de mange gode grunde til at tage notater. Når en studerende således kender stavereglerne på engelsk, kan den pågældende ofte forudsige, hvordan et nyt ord skal staves. En grund til, at det er vigtigt at kunne forstå regler og bruge dem, er, at reglerne gør det muligt for den studerende ubesværet at klare situationer, som man kan forudsige regelmæssigt vil forekomme igen.

 

Kreativ tænkning

Alle har en kreativ stemme i sig. Kreativitet betyder ofte, at man bevæger sig ind i personlige zoner af højere tænkning. Så kreativitet handler om en villighed til at tænke frit og associere frit, at kunne perspektivere til nye områder, at turde tage chancer og eventuelt lave fejl, en evne til ikke at være for kritisk over for sig selv, at turde være intuitiv, at turde anvende regelstyret tænkning med fornyet tænkning.

 

Når du anvender studieteknikker som brain-storming beder man dig om at turde være kreativ og intuitiv. Når man i teknologi beder dig om at lave et stykke legetøj, appellerer man også til din kreative side.

 

Anvendte kilder:

 

”Læring” af Knud Illeris, Roskilde Universitetsforlag, 2006

”Gyldendals Studiebog” af Steen og Hanne Beck, Gyldendal 2008

”Problemorienteret projektarbejde” – en værktøjsbog af Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen, Roskilde Universitets Forlag, 1999

”Hjernen bag lysten til at lære – neuropædagogik i teori og praksis” af Mel Levine, Dansk Psykologisk Forlag, 2004

”Samfundsfagsdidaktik”, af Jytte Merete Knudsen og Per Henriksen, Columbus 2004

”Læreplaner og bekendtgørelser i forbindelse med reform 2005” fra www.uvm.dk

”Pædagogik og Perspektiv” – en gymnasial didaktik, Munksgaard, 1998

”Musikkundervisningens didaktik”, af Ingrid Maria Hanken og Geir Johansen, Cappelen, Akademisk forlag 2007 (norsk udgave)